Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

Efter at have set deres far bliver myrdet, er brødrene Rodrik, Cedrik og Stormfrik på flugt i de barske egne omkring Ravnehøj. I skovene omkring deres hjem bliver de jagtet af ukendte fjender, men møder også allierede, der kan hjælpe dem i deres jagt på hævn. For unge og voksne læsere af klassisk fantasy

Beskrivelse

Brødrene Rodrik, Cedrik og Stormfrik fortsætter hvor vi slap dem i Væddermændenes nat. Efter at have set deres far blive brutalt myrdet og Ravnehøj gå op i røg, er de nu på flugt fra de maskerede mænd der angreb dem. I kulde og sne flygter de igennem Tusmørkeskoven, hvor flere fjender og kampe venter dem. De ved ikke hvem der jager dem eller hvorfor. Det eneste de har at gå efter, er en mystisk besked fra deres far om at rejse mod Mågehavn, hvor Bygmester Leoric vil kunne hjælpe dem. De begiver sig mod Mågehavn for at få opklaret deres fars hemmelighed, men først vil de hævne hans død. "Blodets sti" er 2. del af fantasy-serien "Et varsel om storm"

Vurdering

Spændende og velfortalt fantasy, der foregår i en tid der minder om middelalderen. Den er fyldt med drabelige kampe og en snigende intrige, der bliver foldet mere ud i dette bind. Historien og universet er ikke helt så kompliceret og detaljeret, som i de store episke fantasy-serier

Andre bøger om samme emne

I stil med, men ikke helt på niveau med Odinsbarn og Den halve konge