Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Velkommen tilbage til Enhjørningeøen. Her i dette 6. bind i serien "Enhjørningefeerne", er det på tide at få sat en stopper for den onde ponyfe Shadow en gang for alle. For 8-10-årige piger, der kan lide magi og eventyr

Beskrivelse

Zoe glæder sig til at vende tilbage til Enhjørningeøen og være sammen med sin gode veninde Asta, men noget er forandret. Det viser sig, at Shadow igen har været på spil. Det kommer til et stort opgør mellem enhjørningekongen og Shadow. Asta er i stor fare og kun Zoe kan redde hende

Vurdering

Spændende afslutning på serien om Zoes mange eventyr på Enhjørningeøen. Bogen er let at læse og fyldt med magi og søde illustrationer, som især vil tiltale piger

Andre bøger om samme emne

Bogen minder i både opbygning og stil om de forrige bøger i serien. Er du til enhjørninger og magi, kan du helt sikkert også lide serien "Det hemmelige rige", hvor første del er Det fortryllede slot. Serien "Sølvfinne", der dog foregår blandt delfiner, er et godt bud på en anden serie fyldt med eventyr og magi. Første del er Lysets perle