Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Inspirerende brødbagebog til alle brødelskere, der gerne vil kaste sig ud i kunsten at bage sit eget brød

Beskrivelse

Bogen første tredjedel er introduktion til brødbagning. Her er noget om ingredienser - meltyper, udstyr, surdej og grunddeje. Resten af bogen består af opskrifter på: Brød og boller - uden surdej, Brød og boller - med surdej, Brød og boller - den søde slags samt et register bagest. Til hver opskrift står der angivet en sværhedsgrad (let, mellem svær), mængdeangivelse, hævetid og bagetid. Der er både fotos af arbejdsgange til udvalgte opskrifter samt generelt fotos af de færdigbagte resultater. Fokus er primært på hverdagsbrød. Forfatteren har tidligere udgivet forskellige bagebøger; primært med fokus på det søde bagværk. i 2013 vandt hun "Den store Bagedyst " på DR1 og har siden 2017 været fast kok i Go'morgen Danmark på TV2

Vurdering

Virkelig en inspirerende brødbog, hvor de fleste kan være med, da der er forskellige sværhedsgrader i bogens opskrifter

Andre bøger om samme emne

Der findes flere gode brødbøger - bl.a. Bagekurset - gør bagværk til livsglæde, Brødmanden og den lille brødfabrik og Meyers bageskole - alle kan lære at bage. Denne bogs force er, at fokus er på hverdagsbrødet