Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Biografi og debatbog om oplevelserne med et velmenende integrationssystem, der måske er så hensynsfuldt, at det ender med at stå i vejen for integrationen. Til alle med interesse for en mere vellykket integrationsproces

Beskrivelse

Ali Aminali fortæller sin historie, fra han i 1987 som 5-årig kommer til Danmark fra Iran som flygtning. Familien bosætter sig i Ålsgårde hvor vennerne og fællesskaberne i skolen perspektiverer Aminalis opvækst uden for den ghetto, som de fleste andre indvandrere vokser op i. Som ung møder han andre unge, der har problemer med integrationsprocessen, og hans politiske og ideologiske interesse vækkes. I anden del af bogen hører vi om Aminalis oplevelser som socialrådgiver, hvor han ser et velmenende men problematisk system, der udnyttes og reinforcerer nogle problematikker hos en del flygtninge/indvandrere. Til sidst gives der bud på, hvordan vi kan skabe en mere vellykket integrationsproces

Vurdering

Bogen er både lærerig, tankevækkende og yderst velskrevet. Når det gælder vejen til en mere vellykket integrationsproces, vil der være meget at hente for alle sider af det politiske spektrum. Biografisk er den fængende og som debatbog er den vigtig. Vil kunne ramme en bred gruppe læsere

Andre bøger om samme emne

 Fra Libanon til Lærkevej, Hvor taler du flot dansk! og Den grimme svane taler sort er alle eksempler på forfattere, der ud fra personlige erfaringer beskriver opvæksten som indvandrer/flygtning og problemerne med integrationsprocessen