Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Tegneserie for børn på 6-9 år om Peder og Pi, som oplever et skummelt og lidt uhyggeligt eventyr om en uhyggelig gammel dame med kun et øje og et frø til et drømmetræ

Beskrivelse

Pi synes at lillebror Peder er en evig plage. Peder skal altid med, når Pi går i byen for at opleve noget i den altid kedelige by. En dag kommer Pi og Peder ind i en sær og mystisk butik. I butikken laver Pi en byttehandel med en sær gammel, enøjet dame. En pose med drømmetræsfrø får Pi i bytte for lillebror Peder. Frøet kan få de mest fantastiske ting til at ske lover damen, og hun også lover at passe godt på lillebror (den lækkerbisken, tænker den gamle heks). Pi kan når som helst komme tilbage efter Peder. Pi sår frøet derhjemme, og fortæller ikke forældrene at Peder er hos den gamle dame. Han falder i søvn, og efter en fantastisk drøm der bliver til et mareridt, vender Pi tilbage til butikken efter Peder. Tegneren bag historien har også udgivet billedbøger og tegneserier for børn, som fx Bøh! og tegneserien Soria Moria Slot

Vurdering

En ret sjov, skummel, gysende historie med en fin eventyrlig undertone. Tegningerne er med tydelige konturstreger, som har en konstant humoristisk undertone

Andre bøger om samme emne

Historien har tydelige referencer til klassiske folkeeventyr som fx "Hans og bønnestænglen" samt fra brødrene Grimm, fx "Hans og Grete"