Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Mumsen er et lille dyr, der virkelig savner at have en ven. Især fordi det snart er juleaften og fordi alting er bedre, når man har en at dele det med. Julebilledbog om at finde en ven, der ikke nødvendigvis ligner én selv. Højtlæsning fra 5 år

Beskrivelse

Det er snart jul og Mumsen er ked af, at han ikke har nogen at give julegave til. Mumsen beslutter sig for at drage ud for at lede efter en ven. Lige uden for redekassen møder Mumsen en sneugle, der lige er flyttet til Mumsemark. Uglen hjælper med at finde vej gennem skoven og lytter venligt til Mumsens problemer. Til sidst må de til vende tilbage til Mumsemark uden at have fundet en ven til Mumsen. Men måske har Mumsen bare slet ikke opdaget, at han har haft en god ven i nærheden hele tiden?

Vurdering

Sød fortælling om at finde venskab uventede steder og om julehygge ikke mindst. Stefanie Dahle har illustreret fortællingen med smukke detaljerede tegninger, der er holdt i bløde, stemningsfulde toner. Der er forholdsvis meget tekst i bogen, som er skrevet af Annette Herzog. Historien passer perfekt til en hyggelig læsestund mellem voksen og barn. Alt i alt en skøn og hyggelig bog af to erfarne billedbogsforfattere

Andre bøger om samme emne

Der findes mange billedbøger om at lede efter en god ven, bl.a. Juletrøjen af Cecilia Heikkilä og Julie Sonne Vilstrups Isbjørnen Frederik vil have en ven