Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Melanie er alkoholiker, skriver digte og lytter til musik på værelset. Hun går på café med vennerne og møder den charmerende Andry, men snart skal han tilbage til Frankrig, og tilbage står alkoholen. For læsere af tænksomme og poetiske romaner om de mennesker, der ikke altid har det let

Beskrivelse

Melanie har det meste af sit liv været styret af alkoholen og mørket, der bor i hendes sind. Hun skriver digte og lytter til musik, når hun ikke er ude med vennerne fra kollektivet. Hun prøver at have et arbejde, men efter noget tid lykkes det vennerne at overtale hende til at søge førtidspension. En dag møder hun violinsten Andry, som hendes tanker ikke kan slippe. Forfatter Mette Boe Christensen har tidligere udgivet digtsamlingen Sirius, min ven og bogen Foråret er altid på vej, som p.t. kun er udgivet digitalt

Vurdering

En fin roman, der ofte springer i tid, hvilket passer til den usammenhængende verden, Melanie lever i. Bogen har sin helt egen stemning, der også indeholder sanselige digte. Den er mørk og dyster, men bestemt også fyldt med håb og venskab

Andre bøger om samme emne

Om socialt udsatte findes fx også Gennem natten og vinden af Maja Lucas og Vi er vel helte af Liv Nimand Duvå