Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Ultrakorte fantastiske, moderne hypertekster fra fremtiden, fortiden og fantasien. Til interesserede i litterære eksperimenter

Beskrivelse

Peter Adolphsen har før udgivet Små historier. [Bind 1] og Små historier. [Bind] 2 med små fantastiske fortællinger. Nu er det blevet tid til den tredje af slagsen. Formatet er stadig kort, hvor historierne sjældent fylder over en side. Der er historier om mennesket, trolde, elver, bændelorme, engle, jorden og væsner man ikke ved hvad er. Historierne er en art kortprosa hvor genrebegrebet er totalt udvisket. Det er små punktnedslag uden egentlig start og slutning

Vurdering

Adolphsens bog er en sær lille hybrid, hvor man som læser forundres og overraskes over hvad bogmediet kan. Det er tekster der er nemme at læse, men svære at forstå. De litterære stiløvelser er i særklasse og bør nydes af folk der i forvejen er bekendt med eksperimenterende litteratur

Andre bøger om samme emne

Af lignende bøger findes Mount København, 55 bagateller. Adolphsen henter inspiration fra Højholts 6512