Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Udsatte børn og unges kamp for at bryde deres sociale arv har altid været et stort problem. Bogen viser, hvorledes man som lærer og uddannelsesinstitution kan hjælpe de unge med at ændre mindset og blive mønsterbrydere. For lærere gennem hele uddannelsesforløbet, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper, som arbejder med børn og unge

Beskrivelse

Bogen er blevet til på baggrund af et forsknings- og udviklingsprojekt om mønsterbrydere på Teknisk Skole og Gymnasium i Viborg. Bogen tager afsæt i dette projekt og viser på den baggrund, hvad der skal til for at få udsatte børn og unge til at bryde mønstrene fra deres sociale arv. Bogen er bygget op over tre dele. Del 1 fokuserer på elevernes forandring af mindset, del 2 fortæller om den vigtige relevans af menneskelige relationer, og del 3. belyser hvorledes uddannelsesinstitutionerne kan skabe rammer for mønsterbrud

Vurdering

Det er en virkelig god, praksisfokuseret og inspirerende udgivelse, som giver fagprofessionelle gode værktøjer til at kunne lykkes med at hjælpe elever med mønsterbrud

Andre bøger om samme emne

Bogen kan suppleres med titler som Børns rettigheder og Ny udsathed i ungdomslivet