Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Selvhjælpsbog skrevet af amerikansk shaman, om hvordan det enkelte menneske kan komme ud af mørket via shamanisme og ved at have kontakt med den åndelige verden. For voksne med interesse for spiritualitet

Beskrivelse

Shaman Durek oplevede allerede i barndommen at ånder kontaktede ham. Durek har været død i fire minutter. I døden modtog han beskeder fra ånder og svar på mange af verdens store spørgsmål, som han videregiver i sin egen kosmologi med egne begreber og ordforråd. Bogen kredser om det, han kalder "mørklægningen", en art point of no return for menneskeheden, hvor vi skal skabe massive forandringer, hvis vi ikke skal gå til grunde. Forfatteren præsenterer læseren for såkaldte spirithacks - konkrete øvelser, der skal få læserne i kontakt med Ånden

Vurdering

Bogen er skrevet slagfærdigt med humor og passion. Til trods for ordliste kan det være vanskeligt at følge forfatterens åndelige oplevelser og den kosmologi, han har modtaget. Bogen har mange interessante pointer fx påvisning af, hvad det gør ved verden, at det maskuline dominerer over det feminine. Den amerikanske tilgang er tydelig og nogle gange lidt for meget for en europæer, fx når forfatteren beder læseren om at tegne et skrigblåt dollartegn i luften, at tale med sin skygge og omtaler læseren "min ven"

Andre bøger om samme emne

I disse bøger: Jeg døde for at vågne op og Nærdødsoplevelser, er et ændret livssyn, efter at have været død, også i fokus