Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Poulsen

Kort om bogen

Bogen kommer hele vejen rundt om smerter - herunder samfundets syn, diagnoser og behandling. Henvender sig til smertepatienter og deres pårørende. Kan også med fordel læses af fagpersoner på området

Beskrivelse

Ifølge sundhedsstyrelsen lever hver 5. dansker med kroniske smerter. Bogens forfatterne hævder, at det at have og tale om kroniske smerter er forbundet med tabu, og ofte oplever kroniske smertepatienter at blive set som nogle, der ønsker at være syge, særligt fordi årsagen til smerten kan være diffus. Bogens intention er at bibringe faktuel viden om smerter og deres behandling. Værket er opdelt i fem hovedkapitler, der går til bunds i emnerne: Smertens sociologi, viden om smerter, den historiske udvikling i smerteforståelsen, behandling af smerter samt fremtidssmerter. Kapitlerne ledsages af personlige smertehistorier - ofte fra kendte mennesker som fx skuespiller Bodil Jørgensen. Bogen er skrevet af Sif Holst, der selv lider af Fibromyalgi og hendes mand; kommunikationskonsulent Mark Sinclair Fleeton

Vurdering

Faktuel og grundig, dog lidt teksttung og uden illustrationer

Andre bøger om samme emne

Personlig fortælling om at leve med smerter findes i Viljen til at ville - en smertefortælling uden filter. Lær at tackle kroniske smerter har gode råd til et godt liv med smerter. En introduktion til smerte i biologisk, social og psykologisk sammenhæng findes i Smerter