Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog skrevet af tysk forfatter, der er bipolar i voldsom grad. Bogen følger hans tre store nedture fra den vilde mani til den dybe depression. For voksne læsere af smal, eksperimenterende litteratur - gerne med interesse for sindslidelser

Beskrivelse

I 1999, 2006 og 2010 har forfatter og dramatiker Thomas Melle meget store psykiske nedture på grund af sin maniodepressivitet. Bogen beskriver de tre psykisk ustabile perioder, hvor forfatteren er utrolig syg. Sproget mimer sindstilstanden, og læseren følger forfatteren helt tæt på manier og depressioner. Forfatteren har en blog, går på druk, går amok, har venner, der vil indlægge ham, og han går i perioder helt fra snøvsen og forsøger selvmord. Mange tyske forfatter, skuespillere og andre kulturpersonligheder nævnes. Bogen består af meget små kapitler med mange refleksioner og bringer læseren helt tæt på et sygt sind

Vurdering

Bog af høj litterær kvalitet både sprogligt og refleksionmæssigt. Bogen er vanskeligt tilgængelig i flere af dens dele. Den bringer læseren helt ind i den syge hjerne, og det er både hamrende interessant, foruroligende og frustrerende

Andre bøger om samme emne

Peter Øvig beskriver også sin egen - og sin mors - dybe depression i: Min mor var besat