Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog om otte forskellige, historiske kvinder og deres hjem i perioden fra 1600-tallet og op til besættelsen. Alle hjem er fra Hjerl Hede. For voksne med historisk interesse

Beskrivelse

Bogen om 300 års kvindeliv fra Hjerl hede. Efter en historisk gennemgang af de 300 år følger herredsfogedkonen i 1600-tallets dyrkningsfællesskab, bondekonen efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen efter skoleloven fra 1814, fiskerkonen omkring enevældens tid i 1849, krokonen i Sønderjylland efter tabet i 1864, præstekonen i vækkelsesbevægelsernes tid, husmandskonen i mellemkrigstiden og købmandskonen op til besættelsen. Bogens kronologi følger årstiderne og indeholder efterskrift, om hvad der efterfølgende skete for kvinderne samt en tidstypisk opskrift. Bogen afsluttes med litteratur- og webliste

Vurdering

Velfortalte og veldokumenterede historiske beretninger, der via de mange billeder giver de otte kvinder liv i eftertiden. Bogen beriger læseren med stor viden om, hvilke remedier man brugte i de forskellige hjem, giver indblik i traditioner og arbejdsgange samt fortæller Danmarkshistorie. Bogen er i et lækkert coffee table-format med mange smukke billeder

Andre bøger om samme emne

Disse to udgivelser omhandler også samme emne: Historien om Hjerl Hedes Frilandsmuseum og Landbokvinden