Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Jørgensen

Kort om bogen

Jorden er under pres, og mennesket bevæger sig alt for langsomt mod en mere miljørigtig levevis. Bill McKibben giver et bud på, hvordan og om vi kan nå at redde os selv. For alle med interesse i miljøpolitik på internationalt plan,

Beskrivelse

Menneskets indgroede vaner påvirker verden og klimaet, og der er trusler, der potentielt kan vælte hele samfundet. Det er emner som atomkrig, forsuring af havene, trusler mod fødevareproduktion og stigende have. Mange har allerede indset, at der skal gøres noget. Kampen er ulige, da politiske kræfter, som i McKibbens optik er fx Exxon, ulighed, rige lobbyister og Trump, kommer i vejen. Der skal sættes ind på at skabe mere lighed og fælles front mod klimaforandringerne, hvor elementer som fx solceller, medmenneskelighed, solidaritet og ikkevoldelig modstand er løsningen. Bill McKibben er miljøaktivistisk forfatter og medstifter af den globale græsrodsbevægelse 350.org

Vurdering

Informativ og uhyggelig læsning om verden i brand. McKibben skriver forståeligt nok ud fra et amerikansk perspektiv, hvor stærke lobbyinteresser fra fx olieindustrien har stor indflydelse på føderal miljøpolitik. Samtidigt er USA et land, hvor ulighed spiller en meget større rolle end her. Ikke desto mindre er det oplysende læsning for alle med interesse for miljøpolitik

Andre bøger om samme emne

Bogen fungerer stort set som en forsættelse til Farvel til naturen, som McKibben skrev for 30 år siden. Den ubeboelige klode har mere fokus på enkelte klimafaktorer og deres konsekvenser