Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Sifs forældre vil gerne have, hun bliver bedre til matematik. Derfor skal Sif til at tage ekstra matematiktimer hos Frederik fra niende klasse, som Sif synes både er sød og lækker. Hvordan får Sif ham til at interesserer sig for hende? Fjerde del i serien "Hjerte af pap". Fra 11 år

Beskrivelse

Ny bog i serien om den 13-årige Sif og hendes hverdag som skilsmissebarn med papforældre og papsøskende. I denne bog har Sifs forældre besluttet, at hun skal blive bedre til matematik, og derfor skal hun tage matematikundervisning i sommerferien. Det er ikke noget, der passer Sif, men da hun opdager, at læreren er den lækre Frederik fra niende klasse, ændrer hun mening. Historien handler også om Sifs venskaber med veninder og særligt om venskabet med vennen Hjalte. Forfatteren har udgivet flere bøger til både børn og voksne

Vurdering

Endnu en fin og underholdende bog i serien om Sif. Mange piger vil kunne nikke genkendende til Sifs liv og tanker. Serien læses bedst i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Der findes flere serier, der berører emnerne sammenbragte familier, kærlighed og venskaber. Denne serie appellerer nok mest til piger, som også med begejstring vil nyde at læse serierne Knus-klubben. [Bind] 1 og Sille elsker Lukas - måske i serien "Kys og kanel"