Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Kort om bogen

Lækker og inspirerende plantebaseret kogebog med fokus på mad til hele familien. For alle, der gerne vil leve grønnere og sundere

Beskrivelse

I bogen fortælles, hvordan plantebaseret kost vinder mere og mere frem - og vælges til af forskellige årsager, fx pga. klima og miljø. Man behøver ikke at være vegetar for at have mere fokus på at spise grønnere og sundere. Bogens fokus er på familievenlig mad, som er let at lave i en travl hverdag. Der gives en introduktion til det at spise mere plantebaseret og en vejledning til vitaminer, mineraler og kosttilskud. Herefter følger opskriftsdelen, der er delt ind i kategorierne morgenmad, frokost, aftensmad, snacks samt et afsnit med opskrifter på traditionelle retter i en grøn version. Alle opskrifter fylder en side med tilhørende billede på modsatte side. Udover ingredienser og fremgangsmåde er der også en faktaboks samt energiberegning. Desuden tips til, hvad man kan fjerne eller tilføje, alt efter om man ønsker at spare kalorier eller er meget fysisk aktiv. Bogen har desuden et opskriftsregister, råvareregister og litteraturliste

Vurdering

Lækker og gennemført opskriftsbog med klassisk opbygning samt indbydende og appetitlige billeder. Alle opskrifter er forholdsvis lette at lave, hvilket også er forfatternes hensigt. Især fungerer afsnittet med de klassiske opskrifter i grøn version godt

Andre bøger om samme emne

 Det plantebaserede basiskøkken er en rigtig god bog at supplere med, især hvis man er ny plantespiser