Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

En lettere opdateret 30-års jubilæumsudgave af en af de virkelige klassikere inden for selvledelse og personlig udvikling, og samtidig en hyldest til den nu afdøde præsentator af de 7 gode vaner. For ledere, medarbejdere såvel som privatpersoner

Beskrivelse

De 7 vaner eller snarere universelle tidløse principper er: Vær proaktiv, Begynd med slutningen i tankerne, Sæt de første ting først, Tænk vind/vind, Søg først efter at forstå, derefter at blive forstået, Skab synergier og Skærp saven. Samtidig med at principperne beskrives, beskrives også deres praktiske anvendelse - ofte ved at bruge kampe og historier fra forfatterens personlige liv. Dette er hovedværket i et forfatterskab, der har solgt mere end 40 millioner eksemplarer og er oversat til 50 sprog

Vurdering

En meget ordrig, men velskrevet tekst. Brugen af korte fortællinger og begrebsmæssige ordspil levende- og forståeliggør den principcentrerede tilgang til løsning af både personlige og professionelle problemer

Andre bøger om samme emne

Grundteksten i denne 4. udgave er den samme som i 3. udgaven, men ved afslutningen af hvert afsnit og hver vane har sønnen Sean Covey tilføjet et par sider med nye indsigter fra faderens liv. Desuden er der ændrede for- og efterord. For den knap så tålmodige findes en forkortet version 7 gode vaner (141 sider) fra 2014, hvor alle hovedpunkterne i tankegangen stadig er i behold