Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Veisegaard

Kort om bogen

Her er tredje bind i historien om Vilma og hendes venner. Vilma elsker sine bamser. Men da Amanda fra klassen laver en liste over barnlige ting, er bamser med på listen. Vilma vil gør alt for ikke at være barnlig. Men det er svært, når man elsker bamser? Fra 8 år

Beskrivelse

Vilma går i tredje klasse, og har sammen med vennerne Bo og Fie, Klub Kirsebær. Hver dag mødes de i en hule og hygger sig. I deres skole laver Amanda og en gruppe piger en liste over ting, som de synes er barnlige. Da bamser kommer på listen, beslutter Vilma sig for at gemme bamserne. Men hun savner dem. Efter et opgør med nogle af klassens piger, finder Vilma ud af, at hun godt tør være sig selv, og hun beslutter at tage bamserne frem igen. Forfatteren har skrevet to andre bøger i serien "Vilma og venner", Vilma og venner - hemmeligheden og Vilma og venner - fødselsdagen

Vurdering

Historierne om Vilma handler om en almindelig pige, der går i tredje klasse. Det gennemgående tema i bøgerne er, at man skal have mod til at tro på sig selv og turde sige fra. Situationerne er små hverdags-problematikker i skolen og blandt vennerne. Denne bog er som de forrige i serien let at læse, og egner sig også til højtlæsning. Da bøgerne begynder med en introduktion, behøver man ikke at læse serien i rækkefølge

Andre bøger om samme emne

Ligner de øvrige bøger i serien om Vilma. Kan sammenlignes med Hjerteveninder af Line Kyed Knudsen og Ea 3.a - den nye skole af Puk Krogsøe