Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

3. del af "Promise Falls trilogien". En ellers helt almindelig morgen rammer katastrofen den lille by. Folk i hobetal bliver akut syge, mange dør. Er det virus eller måske forurening? Eller noget endnu værre? Krimi med mange handlingsspor og mange personer

Beskrivelse

Det begynder med hudkløe og utilpashed. Snart efter kaster de op, og nogle dør. Hundredevis af syge borgere i byen Promise Falls presser beredskabet og sygehusene til det yderste. Snart opstår teorien om at drikkevandet kan være forurenet, måske bevidst. Men hvorfor? Politiet efterforsker samtidig nogle mord og en eksplosion, og noget tyder på en sammenhæng mellem alle disse sager. Historien fortælles i hurtige skift gennem mange forskellige personer, og bogens indledende sætning leder fra start læseren i den rigtige retning, at nogen ønsker at få ram på "dem alle"

Vurdering

Spændende, tempofyldt roman med mange skift, der kræver at de 2 første bind i serien er læst. Ellers er det meget svært at finde hoved og hale på historien, især i 1. halvdel. Man når kun at få et overfladisk kendskab til de mange personer. Hurtigt læst underholdning med et skræmmende plot og enkelt sprog

Andre bøger om samme emne

Sidste del af trilogi, de foregående bind er Begravede hemmeligheder og Slørede sandheder. Forfatteren er blevet sammenlignet med Harlan Coben og Stephen King, men han når ikke deres niveau