Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Mørch

Kort om bogen

De positive effekter for krop og sjæl af at bade sig i skovens lyde, dufte, ro og energi er hvad japansk skovbadning og denne bog handler om. For interesserede i naturens helende kraft i almindelighed og Japan i særdeleshed

Beskrivelse

Skovbadning eller på japansk Shinrin-yoku drejer sig om at optimere sit fysiske og mentale helbred ved hjælp af ophold i og bevidst brug af fortrinsvis skov men også andre naturområder. Shinrin-yoku er en del af klassisk japansk kultur, men denne bog bygger på solid dokumenteret banebrydende forskning der viser at tid med træer og planter - også indendørs i hjemmet har positiv effekt i forhold til en række lidelser og sygdomme - ved at sænke blodtrykket, mindske stress, øge energiniveauet og forbedre immunforsvaret. Med praksisanvisninger til hvordan skovbadning kan inkorporeres på forskellig vis i dagligdagen. Beskeden bearbejdning til danske forhold. Forfatteren er lektor ved Nippon Universitets medicinske fakultet og en af verdens førende eksperter inden for skovbadning

Vurdering

Meget fin og praktisk brugbar indføring i en central del af japansk kultur. Og til sidst en advarsel: denne bog risikerer at medføre en voldsom lyst til at besøge Japan

Andre bøger om samme emne

Skovbadning har sit eget kapitel i Japonisme, er omtalt i Mindfulness i naturen og i Naturen forkæler din hjerne findes et afsnit om skovbadning i dansk sammenhæng