Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Poulsen

Kort om bogen

Henvender sig til alle der enten har haft/har stress eller fagpersoner, der arbejder med stress, og som er interesseret i metakognitiv terapi

Beskrivelse

Psykolog Carsten Juul fremkommer med den tese, at løsningen på stress hovedsagligt skal findes i den måde, vi definerer og behandler stress på - og at man hidtil har gjort dette forkert. En del af bogen bruges på at kortlægge gængse antagelser om stress og diskutere, hvordan stress bør defineres og behandles. Carsten Juul konkluderer, at bekymringer er den altoverskyggende årsag til stress, og netop bekymringer kan man lære at håndtere via den metakognitive tilgang. Denne metode gennemgås derefter teoretisk og med praktiske øvelser og cases.Forfatteren er uddannet psykolog og har haft mange personer og grupper i behandling for stress

Vurdering

Den metakognitive tilgang er i stærk fremmarch disse år. Dette er en spændende og lærerig bog om emnet

Andre bøger om samme emne

Psykolog Pia Callesen har også beskæftiget sig en del med metakognitiv terapi. Se fx Grib livet - slip angsten og Lev mere tænk mindre. Et andet værk, der ser på hvordan metakognitiv terapi kan ruste én til bedre at tackle udfordringer er Fængslende tanker