Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Skuespilleren Ellen Hillingsø og hendes far, den tidligere general, Kjeld Hillingsø samtaler om familierelationer, arbejde og værdier. Til læsere af kendte personers biografier

Beskrivelse

Far og datter bor dør om dør, og hjælper hinanden i det daglige. De samtaler også gerne. I bogen fortæller de om deres fælles og egne erindringer, om familien, om mor Pylle, der kommer fra et adeligt miljø, og bror Jens, der er læge, om deres vidt forskellige karrierer og fælles interesser, og om det, der er vigtigt for dem. De har et fælles motto: "Er der ikke udvikling, så er der afvikling!". I et intermezzo er der en samtale med instruktøren Niels Erling, som gerne ville være skuespiller og derfor læste hos Ellen Hillingsø. Bogen indeholder private fotos af familien og portrætter af far og datter

Vurdering

Humørfyldt og energisk samtalebog om et stærkt familiebånd, og om fælles oplevelser og værdier i familien Hillingsø. Samtalerne springer hid og did. Bogen kan forekomme lidt fragmenteret, og her og der privat

Andre bøger om samme emne

For nylig er udkommet erindringer af to skuespillere: Kirsten Lehfeldt og Preben Kristensens Husk at være glad. Af nyere gode samtalebøger kan nævnes Det, du ikke forstår, gør dig klogere med samtaler mellem Rane Willerslev, Svend Brinkman, Tor Nørretranders og Frederik Lindhardt om samfundsforhold og livsværdier