Lektørudtalelse

Forfatter: Iben Jakobsen

Kort om bogen

Fantasy. Vend tilbage til Midgård med Romed, Tahia og Veo, da de drager på eventyr. For fans af nordisk mytologi og fantasy

Beskrivelse

Fortsættelse af Vineta. Tahia drømmer om at vende tilbage til Fjordbygden, men hendes far Romed har lovet præsident Stanislaus at bringe ham dug fra malfruatræernes blade, og modvilligt tager Tahia og hendes forlovede Veo med på den lange rejse gennem Midgård. Rejsen bliver lang og farer ligger på lur, og Tahia taber langsomt grebet om virkelig og fantasi, da mystiske magter presser hende ud i en skyggeverden. Samtidig virker Romed til at have en skjult dagsorden med rejsen

Vurdering

Verdensopbygningen er en blanding af nordisk mytologi og fri fantasi, og det er en spændende verden at udforske. Desværre halter særligt dialogen, og historien fungerer ikke - den vil lidt for meget med utallige sidehistorier og nye personer. Historien slutter sært uforløst

Andre bøger om samme emne

Er man interesseret i dansk skrevet fantasy, er der flere nyere titler såsom Væddermændenes nat, Kaldet fra Galathea, Bjergtaget - og de blev lokket og Krigsmager