Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Bøcher Roesen

Kort om bogen

Om Hans Peter Hanssens liv fra 1880'erne og frem til genforeningen i 1920. For læsere af biografiske romaner

Beskrivelse

Romanen beskriver H.P. Hanssens liv og hans kamp for genforeningen af Nordslesvig, som endelig skete i 1920. Om hans virke som redaktør, foredragsholder, landsdagsmand, minister og ildsjæl og hans ægteskab med konen Helene og deres familieliv med børn. Der fortælles også om årene under 1. verdenskrig

Vurdering

Virkelig fin, velskrevet og medrivende. Giver et fint indblik i livet som dansker i Nordslesvig fra krigen i 1864 og frem til genforeningen i 1920. Forsiden yder desværre ikke indholdet af bogen retfærdighed og vil måske kunne afskrække nogen

Andre bøger om samme emne

Hans Schultz Hansen skrev i 2018 en biografi, De danske sønderjyders førstemand, om H.P. Hanssens virke. En anden historisk roman om tiden op til genforeningen er Jens og Marie, om redaktøren for Flensborg avis, Jens Jessen