Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Journalist og tidligere tv-vært Eva Jørgensens personlige beretning om sit alvorlige sygdomsforløb og tiden efter hospitalsindlæggelsen. Til læsere af sygehistorier og kendte personers erindringer

Beskrivelse

En februardag i 2017 var Eva Jørgensens ude at vinterbade. Hjemme igen får hun stærke mavesmerter, og hun bliver med en venindes hjælp indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor det konstateres, at hun har hul på tyktarmen og blodforgiftning. En lunge er klappet sammen. Hun får lavet en stomi. Efter koma og lang tid i sengen kan hun ikke gå, og starter derfor på genoptræning, samtidig med at hun kæmper med accepten af stomien og angsten over, hvor skrøbeligt hendes liv pludseligt er blevet. Foråret 2018 er et vendepunkt, da hun får ført stomien tilbage. Bogen veksler mellem den personlige beretning og uddrag af sygejournaler

Vurdering

En velskrevet, livsbekræftende og åbenhjertig beretning om at være døden nær og blive totalt hjælpeløs, og om at finde viljestyrke til at blive sig selv igen, blandt andet med hjælp fra veninder og fællesskabet i vinterbadeforeningen

Andre bøger om samme emne

Eva Jørgensen er velkendt for bøgerne Sorrig og glæde og Vi ses i morgen om sit personlige sorgarbejde i forbindelse med kærestens sygdom og død. Blink er Rikke Schmidt Kjærgaards dramatiske beretning om sit langvarige og alvorlige sygdomsforløb