Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Tænk at være omgivet af kærlige, usynlige væsener, der beskytter og vejleder os. Ifølge mediet James Van Praagh er vi alle det, og i denne udgivelse kan vi lære, hvordan vi bliver bedre til at lytte til dem. Bogen henvender sig til læsere af spirituelle selvhjælpsbøger

Beskrivelse

Bogen er i 4 dele med overskrifterne "Guiderne", "Personlige guider", "Lektioner fra mine guider" og "Kontakt dine guider". Herunder er 15 kapitler med titler som "Hvad er en guide?" og "Om betydningsfulde sandheder". Bagerst i bogen er et afsnit om forfatteren. James Van Praagh er tv-personlighed, medium og forfatter og har senest udgivet Størst af alt er kærligheden

Vurdering

Denne fine udgivelse er bygget op omkring personlige beretninger, øvelser og vejledninger. Alt med henblik på at læseren skal blive bedre til at kommunikere med sine åndelige vejledere. Bogens mange anekdoter og personlige fortællinger vil ikke rykke noget for skeptikere, men andre vil ganske givet få stort udbytte ud af denne både velskrevne og kærlighedsprægede fortælling

Andre bøger om samme emne

Den ældre Kanalisering af Ridall er nok en af de førende udgivelser, når det kommer til kontakt med de åndelige guides. Men herudover kan fx også nævnes en bog som Breve fra en skytsengel