Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

En gribende roman om liv, død og ensomhed. For læsere af slægtshistorier og krimilæseren, der har lyst til at prøve noget andet

Beskrivelse

Da Tom finder et gammelt avisudklip på sine forældres loft om et brutalt mord på den unge Mikael, bliver han nærmest besat af at finde ud af mere. Mikael arbejdede på postterminalen, men ingen vidste særlig meget mere om ham end det. I jagten på sandheden om Mikael, kommer Tom tættere på sine egne dæmoner og møder med døden. Forfatteren begyndte at skrive på denne roman i årene op til, at han mistede sin gravide kæreste til leukæmi, som han skrev om i I hvert øjeblik er vi stadig i live

Vurdering

I en blanding af nutiden og flashbacks, journaler og gamle politirapporter udfolder en stor fortælling sig. En fortælling om både liv, død og især om ensomhed. Sproget er simpelt og ligetil. Første del af romanen er næsten detektiv-agtig, hvor Tom er besat af at udrede forbrydelsen og undersøge hver eneste detalje, mens anden halvdel fortæller om Toms eget liv og egne dæmoner. Begge halvdele fungerer fint og supplerer hinanden godt. Forfatterens eget liv og tidligere udgivelser spiller en rolle

Andre bøger om samme emne

Krimisporet blandet med fiktion kan sammenlignes med Asfalt og blomster. Forfatterens måde at bruge såvel sit eget liv som tidligere udgivelser ses også i Lars Saabye Christensens "Oslotrilogien", især Byens spor. Bind 3