Lektørudtalelse

Forfatter: Johanne Elvers Madsen

Kort om bogen

En fabel om den mægtige mand, Fausto, der mener han ejer alting: blomsten, træet, bjerget og havet. Men ingen skal tro de er herre over naturen. Den er der stadig i al sin pragt når magtfulde mennesker er væk. En bog, der lægger op til samtale og dialogisk læsning. Fra ca. 5 år

Beskrivelse

Der var engang en mand, der mente han ejede alting. "Du er min!" sagde han til blomsten, fåret, træet, søen og bjerget, og de bøjede sig for hans vilje. Men Fausto var ikke tilfreds og drog videre ud i verden for at bestemme over alt. Han kom til havet, fandt en båd (der også var hans) og sejlede ud på havet. Men havet kan ingen bestemme over

Vurdering

Billedbog, der kan læses som en kritik af menneskeheden, der vil bestemme over naturen. Den kan fint forstås i børnehøjde, da den i sin simpleste form handler om at sige "det er min!" til noget, der logisk set ikke er nogens; for ingen ejer, eller burde eje, naturen. Bogen har en meget kort tekst, der mest består af dialog. Illustrationerne er i afdæmpede brune og blå nuancer med pletvise pangfarver som kontrast. Flere steder fylder illustrationer og tekst meget lidt på siden. Det er en bog, der både bogstaveligt, og i overført betydning, er fyldt med tomme pladser, der lægger op til at læseren selv tænker videre. En nydelse at læse og se i

Andre bøger om samme emne

En anden bog om magt og selvbestaltet ejerskab er den skønne billedbog Diktatoren. Jararaca, Perereca og Tiririca handler mere direkte om menneskets magt over naturen