Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Om at kede sig, holde sommerferie hjemme og få en ny ven. Bogen kan læses for de 4-7-årige

Beskrivelse

Asta Viola elsker kage og bliver kaldt Søster Lagkage. Hun holder sommerferie hjemme med sin mor, far og lillebror Bertil i deres lejlighed. Mor og far maler stuen og laver et nyt værelse til Asta viola og Bertil. Alle andre er på ferie, og Asta Viola keder sig. Men pludselig en dag sker der noget spændende. En ny familie flytter ind i lejligheden ved siden af, og de har en pige, der hedder Emilie, som er lige så gammel som Asta Viola. Nu bliver det alligevel dejligt at holde sommerferie hjemme, for nu er der en at lave hemmelige huler og sandkager med i gården. De griller, spiller stangtennis og får besøg af Tante Rod, der har lavet de lækreste jordbærmarengs. Bogen sluttes af med opskrifter på jordbærmarengs og marmorkage

Vurdering

En sød bog om at kede sig, når alle andre er på ferie og om at få en ny ven, der kan gøre alting meget bedre

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger om venskaber findes fx Saga på eventyr - trampoliner, svømning og en forsvundet tigermis