Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Barndomsvennerne Theis, Frederik og Malin glider efter nogle vilde ungdomsår fra hinanden. De mødes først igen, da to lejemordere dukker op i København. For dem der elsker politiske thrillere

Beskrivelse

Bogen har to sideløbende historier, den ene om Theis og tvillingeparret Frederik og Malin, der var uadskillelige barndomsvenner, men efter nogle vilde teenageår glider fra hinanden. Samtidig tager bogen fat i aktuelle problemer: storbanker, der anklages for at have set igennem fingrene med hvidvask, udfordringerne med fremtidens energiforsyning og den grønne omstilling. Da vi møder vennerne igen, er Theis departementschef i finansministeriet. Frederik er forfatter og er blevet hyret til at skrive om Danmarks Banken. Malin bor på en herregård i England, hvor hun måske for spændingens skyld har giftet sig med den stenrige ukrainske forretningsmand Sergej Milosjenko, der nok er mere gangster end forretningsmand. Frederik får en viden han ikke skulle have haft, og han bliver overfaldet af østeuropæiske gangstere og opsøger efterfølgende Theis. Mistanken går på Malins mand og Theis er ikke beroliget, efter han har opsøgt hende

Vurdering

Vellykket og spændende krimi, hvor det lykkes rigtigt godt at lade de tre venner være omdrejningspunktet i en politisk fortælling, hvor man ikke ved hvem der er ven og hvem, der er fjende. Sproget er letlæseligt og det er svært at lægge bogen fra sig

Andre bøger om samme emne

Hesseldahls kan sammenlignes med Leif Davidsen