Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Få en stressfri og bedre hverdag med osteopaten Gorms åndedrætsøvelser. Metoden kaldes Breathe SMART og anbefales i bogen af tilfredse klienter, fra kendte kunstnere til hårdkogte kriminelle. For læsere, der har brug for at trække vejret i en travl hverdag og få de gode, personlige fortællinger om Gorm og hans behandlinger med

Beskrivelse

Gorm er uddannet osteopat og var den, der introducerede åndedrætsmetoden Breathe SMART i Danmark. Hans meget tilfredse klienter tæller bl.a. kendte skuespillere og forfatteren Jørgen Leth, som Gorm har besøgt i Haiti. Han hjælper også dømte kriminelle med at få bedre balance og mindre stress. Nogle af klienterne, fx Søren Pilmark og Søren Østergaard, fortæller i bogen om den vellykkede behandling hos Gorm, og disse afsnit er skrevet i journalistisk biografisk stil. Resten af bogen beskæftiger sig med metoden og rummer et øvelsesprogram

Vurdering

Det er en meget velskrevet og ikke en helt almindelig selvhjælpsbog. Det kan måske virke lidt vel selvpromoverende, at de kendte personer anbefaler Gorms metode, men det er interessant og vedkommende læsning og viser, at fx stress rammer bredt - fra den indsatte til stjerneskuespilleren. Beskrivelsen af øvelserne er let forståelig og den yoga-lignende metode er rost i bl.a. avisartikler

Andre bøger om samme emne

På dansk findes Forandring gennem åndedræt, en rapport om metodens effekt for kriminelle og misbrugere. Desuden Traumebehandling og resocialisering gennem åndedræt og meditation