Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

Det er ikke sjovt at være på indkøb med mor, men da Malik møder Sille bliver det ganske anderledes. En god og sjov bog til de 6-8-årige læsere

Beskrivelse

Malik er ikke meget for at skulle med mor ind for at handle i Netto, og da slet ikke da det viser sig, at mor vil købe kål - Malik hader kål. Mor giver Malik den opgave, at han skal hente to liter mælk, og da Malik så møder Sille på vejen til mælken, bliver det faktisk sjovt - for da der ingen mælk er i kassen, går Malik og Sille ind på lageret, og her glider Malik i noget mælk og får våde bukser. På forlagets hjemmeside er der elevaktiviteter til fri afbenyttelse

Vurdering

En god og sjov bog - hvor Malik laver skøre ting. Bogen er velskrevet og pædagogisk veltilrettelagt med udtryksfulde og sjove farvelagte tegninger, der understøtter teksten på allerbedste måde

Andre bøger om samme emne

Det er anden bog i serien om Malik, og den er fuldt på højde med den første, Malik og edderkoppen. Den kan relateres til Jens og Liv på tur