Lektørudtalelse

Forfatter: Ingelise Blom Hansen

Kort om bogen

Mary gjorde normalt, hvad hendes forældre sagde. Men en dag, da forældrene var væk, og Mary kedede sig, gik hun ned mod mosen, hvor der for mange år siden var nogle børn, der druknede. Gys fra 11 år

Beskrivelse

"Mosen" er en læsebearbejdet udgave af novellen af samme navn fra novellesamlingen 13 historier. Fortællingen her er illustreret med sort- hvide tegninger. Hovedpersonen Mary er en helt almindelig pige, der er flyttet til et nyt sted med sine forældre. Her er rigtig mange gamle mennesker og nogle mindre børn - ingen på hendes alder, derfor kan dagene godt blive kedelige. Hun kender historien om mosen, men tiltrækkes dog alligevel en dag, hvor hun er helt alene hjemme. Der kan jo ikke ske noget ved, at man blot lige kigger. Man kan læse denne læsebearbejdede udgave, hvor lixen er 14 eller læse fortællingen i den oprindelige novellesamling, hvor lixen er 21

Vurdering

Her får man et godt gammeldags gys. Alle har hørt forskellige fortællinger om farlige moser, der gennem tiderne har lokket mennesker til sig. Når det nu sker for en helt almindelig pige, er det nemt for en at identificere os med situationen

Andre bøger om samme emne

Et bud på et andre gode gys, der er lette at læse er Klassens klovn og En grum fisk