Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Hvad gør en kvinde når overgangsalderen sætter ind, både fysisk og mentalt? Bogens forfatter vælger at omfavne denne milepæl i livet med en selvbiografisk reflekterende analyse af kroppens og sindets udfordringer samt den kulturelle opfattelse af kvinder i og efter klimakteriet. Målgruppen er læsere af begge køn, ikke mindst læsere af essays og intellektuelle biografier

Beskrivelse

Da forfatteren nåede klimakteriet og fyldte 50 - med en teenager i huset og gamle forældre - stod valget mellem at forblive "ung" med den yngre kvindes livsstil, eller at hengive sig til en ny tidsalder, kropsligt som mentalt. Kroppens forandringer under klimakteriet er udgangspunktet for en række fortællinger om forfatterens eget liv, relateret til filosofiske og sociokulturelle betragtninger samt litterære referencer. Bogen er skrevet i essayistisk, afdæmpet personlig stil

Vurdering

Alment læsbar, vedkommende og personlig, inspirerende og begavet bog. Ikke kun for kvinder, men alle med interesse for køn, biologi, kultur, filosofi og litteratur. Også til de intellektuelle biografilæsere og til dem, der kan lide at læse essays

Andre bøger om samme emne

Nærmeste sammenlignelige titler er nok Nye muligheder og Jeg er f*cking hot!