Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Undersøgelser viser at Danmark er verdens lykkeligste land, men hvad er lykke egentlig for en størrelse? Denne antologi henvender sig til fx studerende, forskere samt undervisere

Beskrivelse

Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld er redaktører og bidragydere til bogen og de udforsker begrebet lykke fra en række forskellige perspektiver. Professorer indenfor psykologi, filosofi og teologi kommer med deres bud på begrebet. Filosof Tone Frank Dandanell ser fx på "Lykkens fødsel", sognepræst Pia Søltoft undersøger "Tidens lykke og ulykke" og professor i filosofi Søren Harnow Klausen ser på "Hvad lykken skal gøre godt for". Bogen indledes og afsluttes af Svend Brinkmann med lykkens idehistorie, hvor det bliver tydeligt, at lykkebegrebet ikke er entydigt, men har udviklet sig over tid. Antologien viser også at begrebet lykke er uafklaret og fyldt med mystik og derfor er besværligt hele tiden at være på udkig efter. Hvert kapitel afsluttes med en litteraturliste

Vurdering

Bogen, som er på et højt fagligt niveau, kommer godt rundt om emnet lykke med bidrag fra forskellige fagfolk

Andre bøger om samme emne

 Lykken under lup og Lykke undersøger også begrebet lykke