Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Ny letlæst bog i serien "#Ungletlæst". Vi følger Carl og Emma, som kommer ud for noget uhyggeligt på Gran Canaria. Bogen kan læses af alle unge i alderen 13-15, og er især egnet, hvis man gerne vil læse en let bog uden så mange sider

Beskrivelse

Emma og Carl er kærester, og de er med Emmas forældre på ferie på Gran Canaria. Emmas forældre vil på en tur til Las Palmas, men Emma og Carl gider ikke med, for de vil gerne være lidt for sig selv. De bliver enige om at tage på en vandretur op ad et bjerg. Turen derop går rigtig fint, men de er meget trætte og lægger sig til at sove. Da de vågner, er det ved at blive mørkt, og de skal skynde sig at komme ned ad bjerget, men de har mistet deres kort over området. De er faret vild, og der er ikke mobildækning. Det bliver umuligt at finde ned i mørket, så de må overnatte på bjerget. Teksten er delt ind i 17 kapitler med hver sin overskrift, og den er sat op i afsnit med dobbelt linjeafstand imellem hvert afsnit. Bogen har hårdt omslag

Vurdering

Det er en rigtig god, realistisk, og spændende bog, som de fleste unge kan relatere til. Det kan være meget svært at skrive en god og nuanceret historie, når man skal skrive med lavt lixtal. Her er det lykkedes meget fint

Andre bøger om samme emne

En anden bog for unge i samme sværhedsgrad som "Bjerget" er fx L. Den er også i serien "#Ungletlæst"