Lektørudtalelse

Forfatter: Ingelise Blom Hansen

Kort om bogen

To letlæste klassikere. Læs om den eventyrlystne "Robinson Crusoe", der forliser med sit skib og skylles i land på en øde ø. Læs i Skatteøen om drengen Jim, der finder en gammel sømands skattekort. Sammen med stedets læge og godsejer sejler Jim ud med skibet Hispaniola for at finde skatten. Fra 9 år

Beskrivelse

Maj Bylocks to genfortalte klassikere om "Robinson Crusoe" og "Skatteøen" kommer her i en ny oversættelse. Vi læser om, hvordan Robinson Crusoe overlever på en øde ø. I Skatteøen følger vi Jims skattejagt og kamp mod pirater og sørøvere. Hver bog indledes først med en indholdsfortegnelse og derefter en kort introduktion som forforståelse til læseren. Undervejs er der små sort/hvide tegninger. Teksten og fortællingen lægger sig tæt på de oprindelige romaner, men er tilpasset i sprog og udvælgelse af indhold til aldersgruppen

Vurdering

Klassikere er klassikere, fordi de stadig kan fange læserne efter mange år. Det gælder også disse to. Fortællingerne er selvfølgelig meget beskåret, men teksten er stadig levende og velskrevet på en måde, der vil fange unge læsere. De sort-hvide tegninger er med til at understrege, at fortællingerne foregår for mange år siden og slår stemningen an sammen med den korte introduktion i begyndelsen af hver bog

Andre bøger om samme emne

Er man vild med klassikere kan det anbefales at læse de andre nyoversatte titler i serien fx Robin Hood og Oliver Twist