Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Guide til at hjælpe børn og deres familier til et liv i harmoni. Primært for forældre med børn i skolealderen, men er også brugbar for professionelle, der arbejder med skolebørn

Beskrivelse

Efter forordet introduceres trivselsmodellen, der danner grundlag for ro, tryghed og fokus for børn i skolealderen. Herefter fokuseres der på forskellige opdragelsesstile med særlig anbefaling af den autoritative stil. Der gives gode råd til at føre denne opdragelsesstil, og der gives råd til at anskue problemer i familien som opgaver. Et kapitel er dedikeret til, hvad man kan gøre for at undgå at skælde ud. Der er hjælp at hente til, hvordan man får sit barn til at medvirke frem for at udøve modstand fx ved huslige pligter. Der sættes fokus på, hvordan forældre kan understøtte barnet i at trives i skolen. Hvordan kan man spotte, om et barn mistrives, og hvad kan man som skilsmisseforældre gøre for at sikre barnets trivsel?

Vurdering

Fantastisk redskab til børneopdragelse. Godt formidlet med enkle forklaringer, gode råd og eksempler fra hverdagen

Andre bøger om samme emne

Om skældud findes bl.a. Skæld mindre ud og om børns trivsel generelt se fx Børns trivsel