Lektørudtalelse

Forfatter: Preben Skov

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Jens Christian Grøndahl har med sine to tidligere romaner allerede placeret sig som en banebrydende fornyer af prosaen. Han fortsætter linien med sin nye roman, der beskriver en rejse somændrer alt. Handlingen er ganske enkel: fortælleren og hans pige rejser med toget til et sted i Italien, hvor pigen forlader ham til fordel for en anden ven. Der er kun ganske få replikker i bogen,alt ligger i beskrivelsen, billederne og gentagelserne, der med små nuancer viser forandringen hos hovedpersonen. En skrivemåde af den art, som stiller betydelige krav til læserens udholdenhed,kræver en suveræn sproglig beherskelse, som Grøndahl til overmål besidder. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at han som motto har valgt et citat af Claude Simon om rejsen som et middel tilforvandling, for han er en af de få herhjemme, der direkte har lært af Simon og den nye franske roman