Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Indbydende billedbøger med papsider til oplevelse og samtale fra 2 år

Beskrivelse

To farvestrålende bøger om dyr og deres egenskaber. Fra klatredyr til sovetryner handler om store og stærke dyr, klatredyr og længdespringere, hurtigløbere og sovetryner. Der er orangutanger, koalabjørne, delfiner, strudse, pingviner og sæler plus flere andre. Fra tyksakke til langhalsede handler om tykke dyr og stribede dyr, langbenede og langørede og dyr med store gab. Flodheste, æsler, flamingoer, tigre, harer og mange andre. Der er 12 dyr i hver bog og hver dyreart får 2 sider med tegninger og fotomontager med dyrene i noget der ligner deres naturlige omgivelser samt en kort, informativ tekst. Beskrivelserne suppleres af sjove oplysninger og små opgaver

Sammenligning

Der er mange dyrebøger til målgruppen. Her er et tilbud, der ikke fortæller meget nyt, men har en sjov indgangsvinkel og stof til samtale til dem der kender og synes om Søde dyr og Vilde dyreunger, begge (09/27)

Samlet konklusion

Farvestrålende og sjove bøger om dyr og deres egenskaber til børn fra 2 år