Filmvurdering

Forfatter: Henriette Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Denne film henvender sig til alle fans af Shrek-filmene. Den er tilladt fra 7 år, men yngre kan sagtens se den

Beskrivelse

I denne film får vi Den bestøvlede kats historie, før han møder Shrek. Som killing bliver Den bestøvlede kat narret til at begå røveri af sin bedste ven Klumpe Alexander Dumpe. År senere mødes de to igen, og nu er de tvunget til at arbejde sammen for at få fingre i tre magiske bønner, der giver adgang til guldgåsen. Med sig har de Kitty Fløjlspote, som selvfølgelig vinder kattenes hjerte. Filmen fungerer fint, men historien virker ikke helstøbt. Der er meget sjov og spas, men det bliver nærmest på bekostning af historien om Den bestøvlede kat

Sammenligning

Nu har Den bestøvlede kat fra Shrek-filmene fået sin egen film, og i ægte Shrek-stil blander historien sig med kendte eventyrfigurer. Her møder vi blandt andet Jack og bønnestagen og guldgåsen

Samlet konklusion

Filmen lever desværre ikke op til forventningerne. Handlingen er noget tynd, og Den bestøvlede kats personlighed stemmer ikke helt overens, med den kat vi møder i Shrek. Her er kat desuden blevet en Zorro-karakter og ikke som oprindeligt en fransk charmør. Denne film er god underholdning, mens filmen kører, men er også hurtigt glemt igen