Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Amerikansk science fiction film fra 2012. Filmen er en forløber til den meget succesrige Alien filmserie, og derfor er målgruppen på papiret også ganske bred. Men Alien fans vil givetvis blive en anelse skuffede, for i stedet for action, gys og gru, er hovedvægten lagt på en langsomt fortalt historie om, hvordan Alien-monstrene overhovedet blev til

Beskrivelse

Fra 1979 til 1997 blev der lavet 4 film om de uhyggelige rummonstre med blod af syre. Med denne film er vi sprunget tilbage i handlingen til før de begivenheder, der oprindeligt blev præsenteret i den første film fra 1979. To geologer finder nogle kryptiske huletegninger på jorden, der indikerer, at menneskets oprindelsessted er på en planet i en galakse langt langt væk. De tager hen til planeten og opdager snart, at ondskaben lurer overalt. Teknisk er filmen utroligt flot. Special effects, billeder og lyd er en fornøjelse at se og høre på. Til gengæld skuffer historien en smule, når man er gammel Alien fan. Det bliver en anelse langmodigt, og man savner lidt de gamle films fornemmelse for uhygge. Det kan man dog dårligt klandre en film for, der på intet tidspunkt har postuleret at være andet end det, den er

Sammenligning

Ridley Scott instruerede kun den første af de 4 tidligere alienfilm, Alien, 1979, og det er da også den mindst actionfyldte af de 4 film

Samlet konklusion

Et flot kvalitetsprodukt, der dog givetvis vil skuffe mange fans, der forventer noget andet. Det gør dog på ingen måde filmen dårlig, og den hæver sig langt over andre film i genren