Multimedievurdering

Forfatter: Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

Opdaterede og grafisk forbedrede udgaver af de uhyggelige FPS-spil Metro 2033 og Metro - last light, som foregår i Moskva efter en altødelæggende atomkrig. Til voksne og unge fra 15 år

Beskrivelse

Historien, som bygger på to science fiction-romaner af russeren Dmitrij Gluchovskij, har den unge Artyom i hovedrollen. Verden ligger i ruiner efter en atomkrig, og de sidste mennesker lever i små udsultede enklaver i forskansede metrostationer under jordens overflade. Byerne på jordoverfladen er dødsensfarlige pga. giftige gasser, radioaktivitet og store mutant-uhyrer. Artyom bærer på en hemmelighed, som kan redde menneskeheden, og derfor må han ud på en lang rejse, ud blandt mutanter og rivaliserende bander. Genren er FPS med elementer af survival horror og stealth. Undervejs skal man finde gasmasker, våben og ammunition, der fungerer som møntfod. Metro - last light er mere en klassisk shooter, men derudover er spillenes gameplay ens. De to spil kan spilles uafhængigt af hinanden. Sprog: engelsk

Vurdering

Jeg var ret vild med originalerne fra 2010 og 2013, og jeg er også meget begejstret for denne opdaterede udgave af de to spil. Det er især en fornøjelse at genspille "2033", med de nye konsollers supergrafik. Historien tåler bestemt også et gensyn. Sværhedsgraden er høj, som den typisk er i survival-horror, men en mere action-præget indstilling er også mulig. PEGI: 18 og ikoner for sprog og vold

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

F.E.A.R-serien og til dels Fallout 3-spillene er også uhyggelige FPS-spil