Filmvurdering

Forfatter: Astrid Tang

Kort om filmen

Kan der laves en komedie om aktiv dødshjælp? Det har israelske Tal Granit og Sharon Maymon i hvert fald gjort og filmen har vundet flere priser, bl.a. publikumsprisen på filmfestivalen i Venedig 2014. For alle der holder af drama krydret med sort humor

Beskrivelse

Yehezkel og hans kone Levana bor på et plejehjem i Jerusalem. Han er lidt af en opfinder og da hans ven Max ligger for døden og hospitalet forsætter behandlingen, trods Max' modstand, laver Yehezkel en dødshjælpsmaskine. Sammen med en gruppe andre beboere, får han maskinen til at virke. Snart spreder rygtet sig om maskinen og beboerne står i kø for at få lov til at forlade denne verden. Men Yehezkel og hans venner får moralske skrupler, for hvem bestemmer, hvornår livet skal slutte?

Vurdering

Filmen balancerer mellem alvor og sjov med en fin følsomhed for emnet og empati for karaktererne. Enkelte scener tipper dog over og bliver for fjollede, men som helhed er det en gribende og hjertevarme film med fortrinligt skuespil

Andre film om samme emne

Aktiv dødshjælp er et følsomt og ømtåleligt emne, der også skildres i Bille Augusts Stille hjerte og Samanou Acheche Sahlstrøms I dine hænder - i begge film behandles emnet dog med en anden type alvor