Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

Gerry har spillegæld til gud og hver mand i sin hjemby. Heldet er bare ikke rigtigt med ham. Da han en dag møder den omrejsende gambler Curtis, virker det dog som om hans uheld er ved at vende

Beskrivelse

Gerry er hastigt ved at nå bunden. Han har spillegæld i øst og vest, hans kone er rejst med deres lille datter, og hver gang han har bare det mindste smule held i spil, formøbler han straks gevinsten på travbanen eller i byens mange barer. En dag møder hans den omrejsende gambler og charmør Curtis, og pludseligt begynder han at vinde. De to slår sig sammen og tager på en rejse for at vinde ind hvad Gerry tidligere har tabt

Vurdering

Godt lille drama, der i tone og stil minder meget om fx den nye populære serie Bloodline (Sæson 1). Her har Ben Mendelsohn også en bærende rolle, og han og Ryan Reynolds spiller begge forrygende afdæmpet og autentisk. Der findes mange film om ludomaner med ondt i livet, og denne udkom direkte på dvd herhjemme uden at gøre større væsen af sig

Andre film om samme emne

Der er mange film om spilafhængighedens skyggeside. En vellykket en af slagsen er Owning Mahowny, der dog aldrig nåede den store publikumsmæssige udbredelse, men dog er at finde til udlån på en god håndfuld biblioteker