Filmvurdering

Forfatter: Ulrich Breuning

Kort om filmen

Matthew McConaughey gestalter i en altdominerende hovedrolle indignation over USAs behandling af afroamerikanere i et dramatisk, gemt og glemt borgerkrigskapitel. Filmen har bred appel med særlig vinkel på amerikansk historie, borgerrettigheder og skæbnedramaer

Beskrivelse

Oktober 1862. Den amerikanske borgerkrig raser mellem Nord og Syd, og sydstatssoldaten Newton Knight konstaterer indigneret, at de fattige kæmper de riges krig. Da hans nevø falder, deserterer Knight for at bringe liget hjem og frister en tilværelse som jaget vildt i Mississippis sumpe. Her slår han sig sammen med bortløbne slaver og andre desertører og skaber en hær, der udfordrer Sydstaterne og fortsætter kampen for de sortes ligeværd og stemmeret efter borgerkrigens afslutning. Men det er en kamp op ad bakke. Ku Klux Klan og forskelsbehandling triumferer, og selv 85 år senere mærker Newton Knights oldebarn racismens hov! Matthew McConaughey har også i Amistad forsvaret slaver, og i True detective (Sæson 1) er han moderne, sandhedssøgende detektiv

Vurdering

Flot og velproduceret, men slæbende mainstream, der dog ikke hindrer historiens styrke og budskab i at komme frem

Andre film om samme emne

Den amerikanske borgerkrig fylder i filmhistorien med hovedværker som D.W. Griffiths Citat fra En nations fødsel, 1915 og Borte med blæsten. 12 years a slave skildrer slaveriets umenneskelighed og Mississippi burning Ku Klux Klan-mord på borgerrettighedsforkæmpere i 1960'erne