Filmvurdering

Forfatter: Frans Rasmussen

Kort om filmen

Professor Robert Langdon er i denne tredje Dan Brown-filmatisering igen sammen med en ung, smuk kvinde for at afsløre symboler i kunstværker og dermed forhindre en katastrofe. Fra 15 år

Beskrivelse

Langdon vågner op på et hospital i Firenze med hukommelsestab og sår i hovedet, der tyder på likvideringsforsøg. På hospitalet udsættes han for endnu et mordforsøg, men hjælpes af den unge læge Sienna Brooks til at flygte fra den ukendte fjende. På sig har han et rør der indeholder en skitse af Botticellis billede af Helvede. Med sin viden som symbolforsker følger han sammen med Sienna en række symboler i kunstværker. De kommer på sporet af en terroraktion, iscenesat af mangemillardæren Zobrist. For at sikre menneskehedens overlevelse vil han gennem spredningen af en virus udrydde halvdelen af jordens befolkning for at forhindre overbefolkning på kloden. Men hvem er ven og fjende i den jagt, der skal forhindre aktionen?

Vurdering

Det er blevet en effektiv underholdende thriller, der centrerer sig om jagten på de to hovedpersoner. Symboljagten er som altid hos Brown fascinerende, men man skal ikke tænke for meget over den vildt usandsynlige handling. Der er fart over feltet og mange overraskelser undervejs, og også visuelt er der eksperimenter, i modsætning til de to tidligere Brown-filmatiseringer

Andre film om samme emne

Ligesom de to første Dan Brown-filmatiseringer Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner står instruktøren Ron Howard for den nye