Lektørudtalelse

Forfatter: Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

To kogebøger med henholdsvis vegetariske og veganske opskrifter på nem hverdagsmad. Bøgernes overskuelige opskrifter og enkle opbygning vil især glæde de, der er nye indenfor veganisme og vegetarisme, men de mere "garvede" kan også finde inspiration

Beskrivelse

Bøgerne byder på henholdsvis vegetariske (fri for animalske fødevarer) og veganske (fri for animalske fødevarer og fødevarer af animalsk oprindelse) opskrifter på forskellige retter, herunder fx tapas, salater, simreretter og desserter. Opskrifterne indeholder højst 6 ingredienser og tager omkring et kvarter at lave og hver opskrift er ledsaget af billede af den færdige ret og af de enkelte ingredienser. Forrest indholdsfortegnelse, en kort introduktion, samt en oversigt over de anvendte basisvarer. Bagerst en oversigt, hvor retterne er inddelt efter de fødevarer, de indeholder

Vurdering

Meget overskuelige kogebøger med inspiration til de, der overvejer at blive veganer eller vegetar - eller blot ønsker at skære lidt ned på kødet med nye grønne retter. Billederne er flotte og giver et godt indtryk af retterne. Opskrifterne er helt enkle, både i forhold til ingredienser og opbygning, og leder tankerne hen på børnekogebøger. Desværre har der sneget sig et par ærgerlige stavefejl ind blandt siderne

Andre bøger om samme emne

Der er mange lækre bøger med gode opskrifter indenfor det veganske og vegetariske køkken, fx de danske Vegetar og Vegansk velvære