Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

Du er skibbruden på en mystisk ø, og må bruge din kløgt til at løse op for øens mange hemmeligheder. For de der kan lide gåde-løsnings-spil fra ca. 10 år og opefter

Beskrivelse

I dette single-player-spil skal du løse forskellige, fysiske gåder på den mystiske ø, som du er strandet på. Undervejs får du hjælp af en særdeles social ræv, som gerne peger dig i den rigtige retning, og sørger for, at du ikke farer alt for meget vild på øen. Mens du hopper, svømmer og klatrer omkring i spillet skal du løse gåder ved at flytte kasser, indsamle nøgler og ellers udføre mange lignende opgaver

Vurdering

Spillet er først og fremmest grafisk flot. Udvikleren Tequila Works har ramt en grafisk stil der minder meget om "ICO", og også måden man begynder spillet på er meget i tradition med det "Team ICO" plejer at stå for. Der er nemlig ingen introduktion over hovedet. Du begynder spillet på en strand, og er herefter overladt til dig selv. Spillet er aldrig overdrevet svært, og det er en verden der er let at fortabe sig i et par timer. Man begynder nok først at have tålmodighed til denne type spil fra 10-12-års alderen. PEGI: 7

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet taler til de der kunne lide Tearaway unfolded og Journey