Lektørudtalelse

Forfatter: Sisse Damgaard Boll

Kort om bogen

Vidste du, at man kan blive klogere af at spille skak, eller at en skildpadde kan bøvse og lyde som en kylling? Læs om dette i disse to engelske fagbøger. Kan læses, når man har lært engelsk i ca. to år

Beskrivelse

Bøgerne er en del af serien "My first book". Hver bog er inddelt i 7 kapitler. Teksten er skrevet i korte sætninger og med stor skrift. Der er fotos i farve på alle opslag, og på enkelte sider er der gule bokse med fakta. På bøgernes sidste side er der forskellige links, samt hjælp til at søge på internettet og efter videoer på youtube. Du kan fx finde steder, hvor man kan spille skak eller se hvor i Danmark, man kan se skildpadder. På forlagets hjemmeside kan man finde gloselister og opgaver til bøgerne

Vurdering

Bøgerne har et lækkert og læsevenligt layout, med stor skrift og mange store fotos. De korte sætninger og flotte billeder hjælper læseren med at forstå tekstens indhold

Andre bøger om samme emne

I samme serie findes andre bøger om sport. Læs fx om de olympiske lege i The Olympics. Der er også andre fagbøger på engelsk om krybdyr, fx Snakes eller Crocodiles